Generalprøve på spillet om mangfoldighedsledelse i samarbejde med Ligestillingsrådet, Århus kommune.
Foran et inviteret publikum af virksomhedsledere og kommunalt ansatte sætter ACT! fokus på mangfoldighedsledelse, når tre skuespillere øver stykket, der senere skal spilles for virksomheder i Østjylland.
Meningen er at sætte fokus på mangfoldighed på arbejdspladserne i Østjylland - herunder fastholdelse og rekruttering af medarbejdere.
ACT! har udarbejdet manuskript i tæt samarbejde med Århus Kommune - manuskriptet har været sendt frem og tilbage flere gange, og i aften øver skuespillere og jokere foran et inviteret publikum, der skal komme med input og kommentarer.
Forud har ACT! deltaget i de fokusgruppe-interviews, som Ligestillingsudvalget har gennemført med virksomheder i Østjylland, og vi har gennemført individuelt interview med en etnisk kvinde med erfaring fra det danske arbejdsmarked.
Det har været en spændende proces, og vi glæder os meget til at komme ud til virksomhederne i Østjylland og være med til at sætte fokus på denne problematik.