Cecilie Mortensen fra Ligestillingssekretariatet, Århus Kommune overværede den sidste prøve på det forumteater om Mangfoldighedsledelse, som ACT! har lavet i samarbejde med Ligestillingssekretariatet.
"Jeg synes det var enormt givende at være med til at teste spillet allerede så tidligt i forløbet," fortæller Cecilie Mortensen. "Vi afstemmer hele tiden niveauet og kompleksiteten i spillet, og sørger sammen for, at vi er på rette spor."
Cecilie Mortensen fortsætter; "At være en del af processen gør, at der er tale om reelt samarbejde mellem ACT! og Ligestillingssekretariatet. Igennem samarbejdet får jeg en garanti for, at ACT! er lydhøre over for de problemstillinger, som jeg sidder med.
Spillet er ikke en færdig skabelon, men er skræddersyet til vores formål. I det hele taget har ACT! været enormt dygtige til at afkode præcis, hvilket udtryk jeg var ude efter."
HVilket udtryk, Cecilie Mortensen var ude efter, kommer de østjyske virksomheder til at se meget mere til, når ACT! drager ud til virksomhederne i Århus og omegn for at sætte fokus på mangfoldighedsledelse.
"Samarbejdet har været præget af fleksibilitet, både i forhold til manuskriptet og hele samarbejdet som sådan," slutter Cecilie Mortensen, der glæder sig til at overvære den endelige generalprøve i næste uge.