ACT! laver job med People Potential

11. august 2009

ACT! og People Potential lavede en workshop i konflikthåndtering i et interkulturelt perspektiv, for et team bestående af projektledere og direktører fra investeringsfirmaet IWC. Workshoppen var både teoretisk og praktisk træning af konflikthåndtering.

”Da jeg havde gennemgået den mere teoretiske del om formiddagen, kom Henrik skuespilleren fra ACT! på i de sidste 3 timer, hvor deltagerne i praktisk skulle gennemspille nogle cases med efterfølgende refleksion.
Processen blev sådan at der var gennemspilninger flere gange, hvor vi afprøvede flere forskellige teknikker, med korte intervaller af skuespil og så deltagernes anbefalinger til hvordan de evt. kunne gøre, ændre adfærd i situationen. Og så prøvede de det af en gang til med den nye strategi.
Forhåbentligt har deltagerne fået mere konkret føling med hvad de skal gøre ”in the heat of the moment” i en konfliktsituation. Jeg afventer stadig deres evalueringer.
For mig som konsulent, der formidler ”ekspertviden” og på et mere teoretisk niveau, er det rigtig godt at have en mere hands-on skuespiller med, som kan sætte casene i spil, hvor deltagerne kommer ud af deres distancerede intellektuelle italesættelse af situationen med efterreflektion, men rent faktisk spille situationen ud i nuet, som jo er noget ganske andet og kan være meget mere udfordrende.”

Udtaler konsulent Stine Fehmerling fra People Potential