I den nærmeste fremtid udsætter ACT! 1800 ansatte i Århus Kommune for teatermetoder til læring. Det glæder vi os til!
For 1000 ledere i Århus Kommune laver ACT! illustrationsspil og procesoplæg til et ledertræf på Rådhuset.
Arrangementet sker i samarbejde med Helle Hein fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, der holder oplæg om blandt andet ledelsesstrategier og primadonnaledelse.
Og senere samme måned skal ACT! køre en proces med forumteater i stor skala for Århus Kommunes omkring 800 sikkerhedsrepræsentanter.
Fokus denne dag ligger på trivsel og psykisk arbejdsmiljø og sikkerhedsrepræsentantens muligheder og rolle på disse områder.