ACT! sætter fokus på medarbejdernes og virksomhedens værdier gennem øvelser, hvor medarbejderne aktivt tager stilling ved at flytte sig rundt i lokalet.
Proceskonsulenter fra ACT! definerer et rum, hvor deltagerne skal forholde sig til forskellige påstande og derefter placere sig på udvalgte steder i lokalet, der repræsenterer forskellige holdninger eller grader af enighed med udsagnet.
Hver enkelt deltager forholder sig personligt til de valgte problemstillinger uden nødvendigvis at skulle italesætte sine holdninger. Det er altså med kroppen at man som deltager forholder sig til spørgsmålene - ved at flytte sig rundt i lokalet.
Værdierne bliver tydelige for alle
Værdierne i virksomheden bliver meget tydelig, når deltagerne bruger kroppen og ikke stemmen til at give udtryk for deres værdier.
Tanken er, at vi skal gøres aktive i vores valg af værdier, da de jo er med til at definere vores liv og roller - også i arbejdslivet.
Man får en fornemmelse af egne værdier sammenlignet med f.eks. kollegernes. Og harmonien - eller det modsatte - bliver tydeliggjort i deltagergruppen. Dette danner konkret grundlag for diskussion og refleksion.