ACT! træner Viborg Kommune i god service

4. februar 2011

 

Teknik & Miljø i Viborg Kommune ønsker at blive endnu bedre til at kommunikere med hinanden og med borgerne – og her får de hjælp af skuespillere fra ACT! ”Det er genialt at arbejde med kommunikation på den her måde”, udtaler Amanda Miller, Miljøtekniker i Viborg Kommune.


ACT! har deltaget i et Kick-off arrangement på Viborg Kommune. Ledelsen og medarbejderne i Teknik & Miljøforvaltningen ønsker at blive bedre til at kommunikere med hinanden, og de ønsker at give borgerne en endnu bedre service. ACT! bidrog med tre illustrationsspil i forhold til service og kommunikation ud fra devisen: Hvis vi ændrer vores adfærd, påvirker det borgeren. Dermed var rammerne sat for en livlig debat og diskussion om fælles værdier, kultur og normer. For læring behøver ikke være kedeligt!


”Det er genialt at arbejde med kommunikation på den her måde. Vi har tidligere prøvet at diskutere værdier, men i dag kom mange flere til orde, og vi fik ejerfornemmelser i forhold til processen. Skuespillerne og proceskonsulenten fik sat gang i snakken, og jeg er meget glad for mine kollegers engagement”,

udtaler Amanda Miller, Miljøtekniker i Viborg Kommune.


ACT! anvendte det interaktive teater – forumteatret – som metode. Professionelle skuespillere fra ACT! skabte genkendelige situationer fra de ansattes arbejdsliv, og medarbejderne kom med indspark og løsningforslag i konkrete situationer og scener. Forskellige kommunikationsformer og handlemønstre blev afprøvet i trygge rammer, og de ansatte fik mulighed for at se situationer fra forskellige vinkler og skabe forståelse for andres meninger.


”Emnet ’God service’ blev taget op på en motiverende måde. Vi i forvaltningen er så vant til at arbejde sprogligt og skriftligt, men her blev der appelleret til flere sanser. Det virkede rigtig godt, at inputtene kom fra deltagerne, og at proceskonsulenten byggede videre på deltagernes egne udsagn”,

udtaler Biolog og ansat i Ledelsessekretariet, Hanne Døssing.


________________________________________
Læs mere om kommunikationstræning med kreative metoder hos ACT!