Profit eller moral?

29. marts 2011

 

Ny analyse fra Center for Ledelse konkluderer, at kortsyn og profit fylder på de danske chefgange – på bekostning af moral og omdømme. Center for Ledelse slår alarm: ”Vi ser i øjeblikket en risiko for, at helhedsorienteret ledelse er ved at gå tabt. Det er ikke længere tydeligt, hvad der er god ledelse.”

4. april udsender Center for Ledelse (CfL) en omfattende analyse baseret på knap 500 medlemsvirksomheder. Undersøgelsen vil vise, at dansk erhvervsliv tilsidesætter moral og omdømme for korte tidshorisonter og en prangende bundlinje.

”Analysen viser desværre, at vi er ved at afskrive os den styrkeposition, vi har haft i form af en helhedsorienteret tilgang til ledelse, hvor formålet med at drive virksomhed gik videre end til blot at tjene penge i indeværende regnskabsår”,

udtaler administrerende direktør i Center for Ledelse Poul Blaabjerg.

I Center for Ledelse undrer man sig over, at finanskrisen ikke har givet anledning til, at flere virksomheder har fundet ind til kernen af deres forretning. I stedet synes flere at tage en mere klassisk vej og vælge til og fra ud fra økonomiske betragtninger:

”Det er ikke længere tydeligt, hvad der er god ledelse, og så er det heller ikke længere klart, hvorfor man står op om morgenen og går på arbejde”, udtaler Paul Blaabjerg.

I den netop udkomne bog ”100 topchefer” opstiller erhvervskommentator og journalist Niels Lunde 10 gennemgående ledelsesgreb og kommer frem til resultatet: Enkle og konkrete værktøjer:

”I det øjeblik en leder stopper med at udvikle sig – eller en ledergruppe gør det – er vejen mod dårlig ledelse ensrettet”, konkluderer Niels Lunde.

Med interaktive metoder og interaktive læringsprocesser i lederudvikling og ledertræning skaber man en tydelig leder, der kan motivere og lede sine medarbejdere, der kan skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, sikre en åben og god kommunikation og sætte fælles mål og værdier for hele virksomheden.

”Hos ACT! giver vi lederen mulighed for at sætte alle sine kompetencer i spil og øve sin ledelsesstil overfor kolleger og professionelle erhvervsskuespillere. Vores interaktive metoder sikrer, at ledertræningen bliver konkret, vedkommende og meningsgivende for den enkelte leder. Ny viden og ny adfærd forankrer sig langt hurtigere og bliver også hurtigere til brugbare redskaber, når kroppen og sanserne involveres”,

udtaler leder af ACT! Rikke Mørkholt Jensen.

ACT! har tidligere samarbejdet med blandt andre TDC Net og Danfoss omkring lederudvikling. 

 


 

 Læs mere om, hvordan ACT! arbejder med lederudvikling og ledertræning, og læs udtalelser fra Danfoss og TDC Net om samarbejdet med ACT!.