Merete overgaard

 

Merete Overgaard er skuespiller, proceskonsulent og uddannet socialpædagog i 1993.

Merete Overgaard har siden 1993 arbejdet som skuespiller for serveringsteateret Cafe Kølbert.
Hun startede i 1995 sit eget børneteater hvor hun udvikler og laver teater og historiefortælling, der hovedsaglig henvender sig til handicappede og små børn.

Merete Overgaard har uddannet sig konsulent i forumspil og forumteater ved ACT! og har været tilknyttet som freelance skuespiller og joker siden 2005.
 

Læs mere om, hvad en erhvervsskuespiller fra ACT! kan.

 


Udtalelse fra kunde om Merete:

”Hvis du har høje forventninger så skru dem bare 10 % op…. Merete kan sagtens indfri dem.
Jeg har anvendt Merete fra ACT! som konsulent til at varetage en forumspils proces med 200 udviklingshæmmede og 50 personaler. På Center for Job og Oplevelse har vi kørt et personaleudviklingsprojekt omkring konflikthåndtering og kommunikations træning. I denne forbindelse har vi ønsket at inddrage vores brugere og via forumteater så vi en mulighed for at give dem ”en stemme” i forhold til hele projektet og emnet, om konflikter og kommunikation.
Merete fra ACT! har påtaget opgaven med stor seriøsitet, og har i samspil med mig sammensat et program som til alles tilfredshed bragte os nærmere målet.

At arbejde med grupper af udviklingshæmmede stiller store krav til at kunne rumme forskellighederne, at kunne improvisere og gribe hvad der kommer, også når det af og til er ude af kontekst. Dette har Merete fra ACT! vist til overflod at hun formår at håndtere og ikke mindst formår at anvende det konstruktivt.

Jeg vil ikke tøve med at kontakte Merete og ACT!, når vi sætter forumspil på dagsordenen igen."

Britta Dalsgaard
projektleder
Center for Job og Oplevelse