Psykisk arbejdsmiljø på dagsordnen hos Siemens

17. april 2012

At have et godt psykisk arbejdsmiljø er meget vigtigt - men det kan også være meget svært at snakke om.
Og det kan være svært at konkretisere, hvad en dårlig eller god 'stemning' bunder i.

Siemens Wind Power satte 70-80 ansatte i lager/produktion i stævne til en dag med ACT! omkring psykisk arbejdsmiljø.

"Inden dagen var vi lidt nervøse, da vi aldrig har prøvet at arbejde med teater som dialogform før. Som dagen skred frem fik vi meget positiv kritik fra deltagerne.
Der var deltagere, vi ikke havde forventet ville sige noget, som dog kom på banen med deres meninger og holdninger.
Formen (forumteater) gik meget mere "ind" end 10 foredrag ville have gjort,"

siger arbejdsmiljørepræsentant Kristian Støjberg.

 

Snak fører til handling

Arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter, ledere og HR-konsulenter oplevede forumteater, hvor ACT!s skuespillere fremføre et par fiktive scener fra en arbejdsplads med en rå tone blandt de ansatte, som blandt andet påvirkede sygefraværet.
Derefter blev scenerne bearbejdet af deltagerne under ledelse af en proceskonsulent fra ACT!. 

Deltagerne fik undervejs lejlighed til at diskutere, god kommunikation, dilemmaer, ansvarsområder og hvordan man kan præge en arbejdskultur i positiv retning.

"Dagen gjorde, at vi fik opstartet en dialog og snak omkring psykisk arbejdsmiljø. Inden dagen havde vi udarbejdet et oplæg til en handlingsplan, som vi rettede til efter forumteaterprocessen.
Vi arbejder nu fremadrettet på at skabe en kultur, hvor det bliver legalt at snakke om psykisk arbejdsmiljø og andre bløde områder.

Vi ser muligheder i også at bruge teaterformen til at italesætte udfordringer omkring eks. LEAN og produktionsstyring,"

slutter Kristian Støjberg.

 

Psykisk Arbejdsmiljø med kreative metoder