Træning i situationsbestemt ledelse

10. august 2016

Til august hjælper vi igen Linaks ledere med at træne SL II.

Når man skal få situationsbestemt ledelse helt ind under huden er det ikke nok at læse, høre foredrag og se på powerpoint-præsentationer.

Man bliver nødt til at prøve det af, at handle helt konkret ude i virkeligheden. Og denne mulighed får man jo hver eneste dag i sit daglige virke som leder.

Men tænk, hvis man kunne øve sig over for en rigtig medarbejder - og samtidig have plads til at fejle, spole tilbage, tage samme samtale igen men anderledes og eksperimentere med forskellige tilgange og handlemåder.

 

I laboratoriet med skuespillere

Denne laboratorie-orienterede, kropslige tilgang til læring har ACT!s kunder set effekten af, når de bruger erhvervsskuespillere til konkret og virkelighedstro træning af situationsbestemt ledelse.
En træning, hvor skuespillerne spiller realistiske medarbejder-typer, som den enkelte leder genkender fra sin hverdag.

Læs, hvad Danfoss mener om samarbejdet med ACT!s skuespillere, hvad Coop siger eller læs mere om Linak.