Ny samarbejdspartner

20. februar 2008

ACT! laver træning for læger på TERM-kurser med forskningsenheden på Århus Universitetshospital.
Per Fink, PhD, dr.med, Ledende overlæge på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, Århus Universitetshospital:

  • "ACT! benyttes som skuespillere på træningskurser for praktiserende læger (TERM kurset) i behandling af patienter med såkaldt funktionelle lidelser.
    Skuespillerne agerer patienter i forskellige konsultationssituationer med det formål, at lægen skal træne bestemte samtaleteknikker, såkaldt casebaseret rollespil. Rollespillene bliver optaget på video, som efterfølgende superviseres i grupper.

    Det er en meget stor succes at arbejde med skuespillerne, og kursisterne er meget begejstrede for det. Skuespillerne er i forvejen instrueret i bestemte reaktionsmønstre under samtalen med lægen, og de ved hvilke interviewteknikker lægen er i gang med at træne. Det betyder, at træningen kan fokuseres på specifikke delelementer, og efterhånden som lægerne behersker flere og flere teknikker i løbet af kurset, ændrer skuespillernes patientroller sig gradvist, så de tilpasses lægernes aktuelle kunnen, og således at lægerne hele tiden udfordres. Metoden har vist sig at være et meget stærkt pædagogiske hjælpemiddel. "