Erhvervsskuespilleren gør en forskel!

13. juni 2011

”Processkuespilleren var god, og han var i stand til at ændre planer undervejs i træningssessionen. Skuespilleren udfordrede os virkeligt, og vi kom ud på dybt vand i nogle situationer, vi ikke var forberedt på. Vi føler os forberedte på de kommende samtalerunder og er blevet mere sikre på vores rolle som HR-konsulenter i forhold til omplaceringssamtalerne,"

udtaler HR-konsulent Anne Tolstrup Gregersen fra Sygehus Sønderjylland efter at have deltager i et rollespil med en erhvervsskuespiller fra ACT!

I krydsfelt mellem skuespil og læring

Skuespillerne hos ACT! er vores største ressource, og alle har de en bred baggrund indenfor både skuespillerfaget og en grundig uddannelse som erhvervsskuespillere hos ACT!.

Alle er alsidige og kompetente i forhold til at improvisere, reagere, spille realistiske roller, facilitere læringsprocesser og give feedback. Både basis-skuespillerne og proces-skuespillerne.

Skuespillerne hos ACT! har hver deres profil, men alle bruger de deres kompetencer fra uddannelser, scener og filmset i hele landet til at gøre andre faggrupper klogere på kommunikation, kropssprog og menneskelige relationer. Og de deltager regelmæssigt på interne workshops i feedbackteknikker, rollespil, forumteater, ledelsesteori, læringsfilosofi og organisationsforståelse.

Ikke lange foredrag om kommunikation eller retorik

”Det er genialt at arbejde med kommunikation på den her måde. Vi har tidligere prøvet at diskutere værdier, men i dag kom mange flere til orde, og vi fik ejerfornemmelser i forhold til processen. Skuespillerne fik sat gang i snakken, og jeg er meget glad for mine kollegers engagement”,

udtaler miljøtekniker ved Viborg Kommune, Amanda Miller, efter at have oplevet forumteater med erhvervsskuespillere fra ACT!.

Erhvervsskuespilleren sikrer involvering og engagement hos kursusdeltagerne. Eksempelvis hos læger, bibliotekarer, plejepersonale, tillidsrepræsentanter, HR-konsulenter, pædagoger, ledere og medarbejdere. Både i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor.

Hos ACT! taler vi ikke bare om det, vi gør det!

 


Læs mere om ACT!s erhvervsskuespillere og uddannelsen af erhvervsskuespillere.