dansk landbrugsrådgivning

 

ACT! trænede kommunikation med en sekretærgruppe ved hjælp af casebaserede rollespil.

Formålet var at træne kommunikationen mellem sekretærer og konsulenter. Der blev spillet 3 forskellige cases. Hver sekretær fik mulighed for at spille casene med ACT!s skuespiller og fik feedback og hjælp fra kollegerne. Dansk Landbrugsrådgivnings egen konsulent styrede dagen.

"Vi var meget tilfredse med samarbejdet med ACT!. Deltagerne på kurset har fået trænet egne udfordringer samt fået inspiration af hinanden. De lærte hinanden bedre at kende.

Vi fik fokus på, at flere kunne hjælpe med at løse den enkeltes udfordringer. Deltagerne kom tæt på hinanden som team. Den enkelte fik overraskende indspil fra kollegerne, som forhåbentlig vil danne udgangspunkt for nogle værdifulde adfærdsændringer."

Margrit Honoré Nielsen
HR-konsulent
Dansk Landbrugsrådgivning