Arbejde Adler

 

Landsforeningen Arbejde Adler afholdt temadage for i alt 70 ansatte på tværs af faggrupper og institutioner.

Med fokus på værdier, motivation, faglig udvikling og vidensdeling kørte ACT! en proces over to dage, der både involverede forumteater, interaktiv proces og rollespil.

"Efter evalueringen at dømme har deltagernes udbytte været stort. 
Deltagerne var – og nok forventeligt – især udfordrede i starten: i forhold til at ”komme på banen” med indspil i plenum, til situationsspillene.
Men konsulenten fra ACT! formåede hurtigt at få ”åbnet” deltagerne. 

Samarbejdet med ACT! har gennem hele forløbet været upåklageligt.
Forløbet har understøttet kommunikationen på tværs af organisationen (institutionerne) og også den generelle refleksion over egen praksis og organisationens værdigrundlag."

Dorthe Holler, Forstander
Dorte S. Andersen, Organisationskonsulent
Landsforeningen Arbejde Adler

 

 

I forbindelse med temadagene udgav Arbejde Adler en temadags-avis. Avisen fungerer dels som reportage fra temadagene og dels som kommunikationsredskab til landsforeningens medarbejdere omkring forhold for socialt udsatte.

Om forumteater-processen udtaler en deltager i avisen:

"Det var rigtig spændende at kunne se sig selv, mens det blev rettet til, men også at høre de mere uheldige bemærkninger i begyndelsen.
Det er spændende at gå op på metaplan og kigge ned på sig selv. Det er blevet meget tydeligt for mig, at den tid vi bruger sammen med beboerne kommer godt igen."

Pia Jensen
Pædagog
Arbejde Adler