ACT! og Bibliotekarforbundet har samarbejdet om kurset ”Den gode kundekontakt – personlig kommunikation, der sælger”.
Kurset havde fokus på at blive bedre til at kommunikere med kunderne/brugerne/lånerne, få træning i effektiv kommunikation og indsigt i forskellige tips og tricks omkring kommunikation og kropssprog.
Kurset, der blev afholdt både i København og Jylland, gav desuden deltagerne mulighed for at dele gode råd og tips med andre kolleger.
Deltagerne udtaler:
"Jeg er kommet til at tænke over nogle automatsvar, man giver lånerne - som man måske godt kan gentænke. Lidt ændrede rutiner..."
"Er blevet mere bevidst om, at den måde jeg udtrykker mig på er afgørende for, hvordan budskabet bliver opfattet."
"Sjovt med de små ”skuespil” der fik en til at tænke anderledes."
"Ny indgangsvinkel til at betragte service set fra flere sider."
"Gode redskaber til at sætte sig i brugers sted."
"Jeg synes, det var et relevant og spændende kursus, hvor kendte problemstillinger blev set fra nye vinkler og med andre perspektiver, hvilket var positivt."
Konsulenten, der stod for kurset udtaler:
"Vi har fået sat salg og service på dagsordenen som en væsentlig kompetence hos vores medlemmer: bibliotekarer, informationsspecialister, kulturformidlere osv. – og bidraget til at
give en godt nok lille skare medlemmer værdifulde nye input og praktisk erfaring med dette.
Men det er selvfølgelig en meget lille skridt på vejen – som den meste kompetenceudvikling jo reelt er det.
Vi arbejder med at supplere de mere traditionelle gå-hjem-møder og kurser med deltageraktivererende arrangementer som dette. Vi har her fået nye erfaringer og viden om at gennemføre den slags arrangementer."Niels Bergmann
Udviklingskonsulent
Bibliotekarforbundet
Med fokus på kropssprog og kommunikation lavede ACT! forumteater på en workshop for Bibliotekarforbundet.
I løbet af workshoppen fik deltagerne mulighed for at ændre tingene, de så udspille sig på scenen.
Deltagerne udtaler:
"En fantastisk form til anskueliggørelse af komplekse problemer på arbejdspladsen"
"Dygtige og engagerede skuespillere. God interaktion med deltagerne.
"Givende og mere lærende/udbytterigt end et 'almindeligt foredrag'."
"Spændende form. Stort engagement. Muligheder for selv at tage stilling."
"Virkelig talentfulde og dygtige! Relevant!"
"Meget dygtige skuespillere, hurtige til at gribe 'boldene'."