Dialogworkshop om stress

 

- Fra teori til praksis i en involverende dialogproces med ekspertoplæg

 
Fra snak til handling
Workshoppen er bygget op om en teoretisk samt praktisk vinkel på stress. Denne dobbelte indgangsvinkel til begrebet klæder jer som deltagere på til at koble den teoretiske viden, I får, sammen med jeres praktiske arbejdshverdag, der bliver illustreret gennem forumteater.
  
Er der en ekspert til stede?
Denne workshopdag bliver indledt med et fagligt oplæg, som giver jer et fælles grundlag til den efterfølgende interaktive dialogproces med forumteater.
 
Thomas Milsted generaldirektør StresstænketankenACT! har tilknyttet Thomas Milsted som ekspert inden for emnet. Thomas Milsted er generalsekretær for Stresstænketanken, forfatter og foredragsholder inden for ledelse, trivsel, stress og arbejdsglæde. Derudover har han et skarpt fokus på positiv psykologi, robusthed, social kapital, meditation og søvn. 
 
I oplægget fortæller Thomas Milsted om den evidensbaserede viden, der findes om stress, samt årsagerne og virkningerne heraf. Hvad er stress?  og hvordan håndterer vi stress?
 
Oplægget vil også fokusere på, hvordan I kan styrke jeres opmærksomhed på og forebyggelse af stress - under vilkår, der kan være præget af forandringer, uforudsigelighed og tidspres.
  
Stress og trivsel - helt konkret
Fordi stress ofte tegner sig som et komplekst billede og samtidig kan ses og høres i en virksomheds arbejdshverdag, kan vi illustrere dem stærkt i skuespil.
 
Efter Thomas Milsteds oplæg viser ACT!s professionelle erhvervsskuespillere små genkendelige situationer der ligner virksomhedens hverdag.
 
Derefter bliver I som deltagere bedt om at se på og reflektere over spillene i forhold til jeres egen arbejdsplads. Hvad gør vi allerede rigtigt godt hos os, hvad vil vi gerne have mere af, hvad kunne vi godt gøre endnu bedre og hvad inspirerer oplægget og spillene os til?
 
Proceskonsulenten spørger jer undervejs om eksempelvis: ”Hvilke dilemmaer har ledelsen her… hvad med medarbejderne… hvilke faresignaler udviser den ansatte her… hvad kan den ansatte / kollegaen / lederen gøre i denne situation… hvad sker så…?” Skuespillerne demonstrerer jeres input direkte i scenerne.
 
På denne måde udfolder vi en dialog med mulighed for at fokusere på handlingsplaner for, hvad jeres virksomhed skal sætte i gang på områder som fx:
 
  • Ledelse og ledelsesudvikling
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Kompetenceudvikling
  • Arbejdsopgaver og medindflydelse
  • Afklaring omkring rammer og roller
  • Arbejdsprocesser og strukturer
Således skaber workshoppen grobund for, at I efterfølgende kan gå direkte tilbage til jeres arbejdshverdag med ideer til, hvordan I konkret kan forebygge stress på jeres arbejdsplads.