Viborg Kommune

Sundhed og Omsorg

Teknik og Miljø

 


Sundhed og Omsorg

ACT! tilbragte en dag sammen med sygeplejersker og ledere fra Viborg Kommunes ældreområde.
Gennem en systemisk og anerkendende tilgang, faciliteterede konsulenten fra ACT! en læringsproces, hvor deltagerne fik gennemspillet, diskuteret og håndteret forskellige udfordrende dilemmasituationer fra deres arbejdsliv.
Fokus var på relationerne – kultur og værdier – og hvordan den daglige kommunikation påvirker det psykiske arbejdsmiljø.

ACT! lavede forumteater og forumspil på dagen, og deltagerne har efterfølgende været positive overfor dagen.

”ACT! lyttede meget til deltagernes feed-back og justerede undervejs. […] Det har givet stof til eftertanke og refleksion. Flere vil nok tænke over deres kommunikation og reaktionsmønstre, hvilket vil give en mere positiv stemning på arbejdspladsen og anerkendende kommunikation, hvor der bliver mere plads til at være lidt anderledes end flertallet.”

”[Forløbet har skabt] bedre kommunikation og omgangstone for arbejdspladsen både på kort og langt sigt. Mere anerkendelse og forståelse.”

Lisette Dyhrberg
Driftsleder

 


Teknik og Miljø

I en større proces omkring trivsel og arbejdsglæde, bidrog ACT! til en temadag med fokus på ”God service”. 
Der blev arbejdet med kommunikation og set på hvordan sprog, attitude og tilgang til dialogen påvirker kommunikationen mellem to parter.

ACT! tog mange forskellige teknikker i brug i en aktiv og inddragende forumteater proces.

”Meget stor ros til ACT!. Det har været en fantastisk god proces. Proceskonsulenten var dygtig til at navigere i situationen og være tydelig og energigivende.

Processen gav relevante diskussioner på tværs af vores organisation, på trods af, at ACT! - trods alt - må have sparsom viden om vores felt. Vi er imponerede over, at ACT! kom ind til kernen af, hvem vi er og hvad der er vigtigt i forhold til god service i Teknik & Miljø. Efter blot 2 timers formøde kunne de skrive realistiske og relevante scener udfra vores input.

Skuespillerne var gode og dygtige. Kropssprog og adfærd er noget, der er svært for os selv at arbejde med. Men processen med ACT! viste det rigtig godt. Skuespillene gav os tydelige billeder i vores hoveder af hvad service er (eller ikke er), og iscenesatte problematikker på en ny måde.

Vi fik engagerede deltagere, en god energi, og der blev givet store roser. Det er en fantastisk måde at køre proces på.”

Hanne Døssing
Biolog
Viborg Kommune