ACT! samarbejder løbende med både Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik samt Specialeuddannelsen for Almen Medicin i træning af patientsamtaler.
Kursisterne er uddannede læger og kommende praktiserende læger, der deltager i dette obligatoriske kursus, som et led i deres videreuddannelse. Kurset består af 2 sammenhængende dage, hvor kursisterne oplever
Skuespillerne deltager også aktivt i videosupervisionen.
"Det er en meget stor succes at arbejde med skuespillerne, og kursisterne er meget begejstrede for det. Skuespillerne er i forvejen instrueret i bestemte reaktionsmønstre under samtalen med lægen, og de ved hvilke interviewteknikker lægen er i gang med at træne.
Det betyder, at træningen kan fokuseres på specifikke delelementer, og efterhånden som lægerne behersker flere og flere teknikker i løbet af kurset, ændrer skuespillernes patientroller sig gradvist, så de tilpasses lægernes aktuelle kunnen, og således at lægerne hele tiden udfordres. Metoden har vist sig at være et meget stærkt pædagogisk hjælpemiddel."
Per Fink
PhD, dr.med
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik
"Kursisterne var som sædvanlig meget glade for skuespillerne. De føler, at de får realistisk modspil fra dem. Og de er glade for, at de ikke kender dem i forvejen og derfor bliver fri for at tage hensyn til dem. I modsætning til, når de sidder over for en kollega."
Emma Rehfeld
Overlæge, Speciallæge i Psykiatri
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik