Sprogcenter Slagelse

 

ACT! afholdte et to-dages kursus for undervisere på Sprogcenter Slagelse.

Dagene drejede sig om, hvordan kreative værktøjer og teatermetoder kan bruges i undervisningen - både for at fremme den kropslige læring og for at sætte sproget i gang med alternative metoder.

ACT!s konsulent præsenterede og demonstrerede metoderne, samt faciliterede en udviklende proces blandt deltagerne.
Efterfølgende blev metoderne trænet i praksis med underviserne selv som primære aktører og ACT!s konsulent som coach og facilitator.

"Konsulenten fra ACT! var kompetent på alle mulige måder, professionel og meget god til at køre forløbet. Og det har skabt en bevidsthed hos underviserne om, at det at bruge rollespil er en givtig metode til at involvere deltagerne på andre måder.
Det var rigtig godt at vi undervisere skulle arbejde sammen om metoderne. Det betød helt sikkert noget positivt for teamet.

Der har været stor interesse for brugen af fiktion og forumspil i undervisningen. Underviserne har siden kurset brugt flere af værktøjerne i deres daglige arbejde.
Desuden skal metoderne snart bruges i et stort pædagogisk forum, og jeg har selv fortalt videre om forløbet på et pædagogisk møde.

Vi kunne dog godt bruge en opfølgningsdag, hvor vi får mulighed for at træne direkte med hinanden i teamet. Forumspilforløbet med ACT! har åbnet for en masse muligheder, som vi gerne vil have mere ind under huden."

Herdis Gregersen
Lærer
Sprogcenter Slagelse