Grundfos

 

ACT! lavede et forløb på tre workshops med teknikere fra en afdeling i Grundfos, som skulle undergå en forandringsproces.

Målet med forløbet var at teknikere og leder fik afklaret egne og hinandens forventninger og tanker omkring forandringer i pågældende afdeling, specielt med fokus på globale udfordringer.

"ACT! og jeg havde et fint samarbejde. De har et godt engagement og et grundigt forberedelsesniveau.
Vi fik synlighed om de tanker, teknikerne går med, og udarbejdet konkrete tiltag til øget synlighed om det gode arbejde, der bliver udført."

Lars Ohlsen Riis
Afdelingsleder, Teknisk Marketing
Grundfos

 

Deltagerne udtaler blandt andet:

"Det var fint med et forum, hvor vi fik andre ting på banen, end vi ellers har været vant til på vores teknikermøder. Det var dejligt befriende med en anderledes form - det løsnede op, og vi kom ud med nogle af de frustrationer, som vi alle går med i det daglige."

"Alle var engagerede. Jeg tror, vi fik mere ind på underbevidstheden, end vi er klar over eller vil erkende."

"Det første kursus med skuespillerne ramte helt rigtigt. Og det var en afslappet og munter måde at starte et kursus på. Kursusstoffet har ramt nogle emner, der har fyldt meget i den seneste tid."

"Jeg har fået større indsigt i de problemstillinger min chef har at bøvle med i sit daglige virke. Det er svært at vurdere på en holdningsændring m.m.. Men jeg vil sige, at den undervisning, som vi har modtaget har givet inspiration."