ISS Jobudviklingscenter

 

ACT! har deltaget i projektet ”Karrierenetværk og Jobudvikling” som er finansieret af arbejdsmarkedsstyrelsen. I perioden har ACT!s konsulenter løbende undervist 120 ledige kandidater med særlige udfordringer som sprog, forældet eller kort uddannelse, langt ledighedsforløb o.l.

Efter endt kursusforløb, var knap en tredjedel af deltagerne kommet i beskæftigelse.

ACT!s fokuspunkter var at synliggøre kursisternes personlige gennemslagskraft samt at afvikle forløb med direkte træning og forumspil om svære situationer som f.eks. jobsamtaler.
ACT! faciliterede en processer med kursisterne frem mod at se anderledes på deres situation og præsentere andre måder at tackle den på via rollespil, gulvøvelser og andre øvelser, der involverer skuespillernes værktøjer.

"Samarbejdet har været godt. ACT! har været meget lydhør øver for de ønsker og behov, vi har haft og har, og de har været gode til at målrette deres undervisning dette. Derudover har det været godt med en gennemgående tovholder.
Deltagerne har fået øjnene op for andre måder at betragte deres situation på. De er blevet udfordret på deres holdninger, og de er blevet presset lidt ud på dybt vand bl.a. i rollespillene. 
Derudover er det givende at have ACT! med i styregruppen, hvor de kommer med gode inputs og løbende fanger det, der rør sig på holdet og blandt projektlederne og omsætter dette til målrettet handling."

Lene Urban Tjærby
Projektleder
ISS Jobudviklingscenter

 

"ACT! har både i forhold til udvikling og undervisning demonstreret stor fleksibilitet og engagement. Fra starten af projektet har ACT! udvist initiativ og omstillingsparathed, mens de undervejs løbende har formået at holde sig både på et praktisk anvendeligt niveau hvad angår undervisningen men samtidigt har formået at hæve sig op på et mere refleksivt niveau hvad angår det udviklingsmæssige.

I projektet har forløbet med ACT! været med til at forøge fokus på den personlige læring hos den enkelte kandidat. Med ACT!s narrative tilgang til kandidaterne har ACT!s undervisning som en parallelindsats været understøttende for den metodiske tilgang projektet ellers har praktiseret."

Anders Amby Andersen
Projektleder
ISS Jobudviklingscenter

 

Deltagerne på kurset udtalte blandt andet

"Jeg har opdaget hvor vigtigt det er at 'være sig selv'. Det kommer man langt med. Det er vigtigt at få vist, hvem man er."

"Man fik prøvet ting af man ikke ville kunne i den rigtige jobsamtale pga. nervøsitet."

"Man bliver mere udadvendt, får bekræftet at man ikke er så dum som man gik og troede."

"Jeg har fået åbnet nye sider af mig selv."