NNIT – ledertræning i den svære samtale
NNIT har haft cirka 275 ledere igennem et større lederforløb, hvoraf omkring 140 ledere fra NNIT i Danmark og udlandet blev trænet i den svære samtale. Alt sammen afviklet i 2017.

NNIT og ACT! samarbejdede om at træne 140 ledere fra NNIT. Lederne roterede mellem forskellige grupperum, hvor processkuespillere og basisskuespillere udspillede forskellige situationer, som lederne skulle øve sig i at håndtere. Hver leder fik individuel træning og feedback på sin lederadfærd og på hvordan han/hun kunne optimere sin adfærd. Målet på sigt er at skabe en endnu mere nærværende lederkultur i NNIT og samtidig udnytte den kostbare tid lederen har til hver enkelt medarbejder konstruktivt.

NNIT udtaler:
” ACT! leverer virkelig det de lover! Skuespillerne formår at skabe en lærerig træning for vores ledere og en uformel stemning, der får alle til at slappe af under øvelserne. Tilbagemeldingerne fra deltagerne er rigtig gode. Flere nævner, at de lærte meget og at skuespillerne er superdygtige og formår at være i rollen og skabe en autentisk stemning. De oplever det fuldstændig som om de sidder i en virkelig situation. Casene er realistiske og skuespillerne lever sig ind i alle roller. Samtidig formår de at integrere alle de termer, som vi bruger i NNIT, hvilket er meget imponerende. De hægter sig på det lederne siger og er gode til at udfordre lederne lige tilpas – det vil sige, at de skruer op og ned for udfordringen alt efter kontekst. Skuespillerne giver endvidere brugbar feedback til hver enkelt, så de har mulighed for at korrigere adfærd. Og det kommer til at gøre en forskel på sigt for vores lederadfærd i NNIT.
En ekstra bonus, som ACT! formår at levere, er at kunne håndtere det, at flere af vores ledere kommer fra forskellige lande og dermed kulturer. Det gør, at de skal udfordres på hver deres individuelle niveau. ACT! matcher dem de sidder overfor!”


Om samarbejdet og forberedelse med ACT!
”Vi var meget glade for, at ACT! var lydhøre og klar på at køre en pilot inden vi gik i gang. Herefter rettede vi til, inden vi rullede hele forløbet ud. På den måde kunne vi sikre, at alt blev skræddersyet til os.
ACT! har ”styr på butikken”. Deres forberedelse og kommunikation med os var tydelig og tryg hele vejen igennem. Konsulenten fra ACT! kom os ofte i forkøbet ved at bekræfte og følge op på hver leverance, før vi selv tænkte på det. Det har betydning for så stort et forløb, hvor mange mennesker skal igennem og meget koordineres. Alle skuespillere var klædt på og professionelle og kunne springe ind med det samme – også når vi havde brug for ekstra skuespillere. Vi var trygge hele vejen igennem, og planlægger allerede at samarbejde med ACT! igen i 2018.

Anne Marie Falk, Seniorkonsulent, NNIT, People, Communication & Quality
Margrete Rud Rasmussen, Seniorkonsulent, NNIT, People, Communication & Quality